Spring til...

Retningslinjer for lån af lokaler i Teglværksparken

Se vores retningslinjer, hvis du, som forening, hold eller oplysningsforbund, gerne vil låne lokaler hos os

Retningslinjer for forplejning, når du låner lokaler

  • Du skal købe den forplejning du skal bruge igennem vores cafe. Vi vil prøve at imødekomme dine ønsker, hvis det kan lade sig gøre. Det er derfor ikke tilladt, at tage egen forplejning med til f.eks. buffet eller uddeling til andre.
  • Du skal forvente, at du selv skal være aktiv. Vi forbereder så meget af forplejningen som det er muligt, herefter skal du gøre det færdigt.
  • Du køber alle drikkevare igennem os. Det gælder sodavand, øl, vin eller andet. Postevand koster ikke noget. 
  • Er det i vores åbningstid, så hjælper vi med at gøre forplejningen færdig. Vi hjælper også med opvasken i det omfang vi har ressourcer til det.
  • Er det uden for vores åbningstid skal du selv sørge for borddækning, oprydning, rengøring og opvask. Vi giver en introduktion til opvaskemaskine, hvis du er i tvivl.
  • Nogle gange er vi nødt til at finde en løsning sammen, da vi ikke altid har ressourcer til at hjælpe med forplejningen. Det får du besked om i cafeen, når du bestiller.
  • Bestil i god tid, gerne flere uger i forvejen, så er der større chancer for, at vi imødekommer dine ønsker.

Når du skal holde kaffemøder m.m.

  • Hvis du kommer uden for vores åbningstid er det din opgave at brygge kaffen
  • Du kan vælge om du vil anvende vores kaffebønner eller selv tage kaffebønner med.
  • Anvender du vores kaffebønner, betaler du cafeens pris, hvilket inkluderer mælk, sukke og sødetabletter.
  • Bruger du dine egne kaffebønner, skal sukker og mælk medbringes eller købes af os. Det aftaler du med os inden.

Andre oplysninger

  • Har du en aktivitet, hvor du har brug for øl og vin som gevinst, så må du gerne medbringe det, men det må ikke nydes i centret.
  • Du kan købe mad med hjem til eget forbrug i vores åbningstid. Du kan ikke bestille større portioner mad eller kage ud af huset.
  • Kom altid og snak med os, så finder vi en løsning sammen, som du og dit hold kan blive tilfreds med.

Hvorfor disse retningslinjer?

  • At du som forening eller hold er sikret en godt kvalitet og service
  • Vi skal leve op til levnedsmiddelstyrelsens krav. Her skal vi minimere risikoen for sygdom overført fra levnedsmiddel i vores centre.